motionMotion

  • Styrker hjertet og immunforsvaret
  • Øger lungekapaciteten
  • Stimulerer gendannelse af hjerneceller
  • Styrker muskler, knogler og sener
  • Er godt for blodtrykket
  • Giver mere energi
  • Forebygger mange forskellige sygdom
  • Hjælper fordøjelsen
  • Udsætter aldringen

Tips

Få mindst en halv times motion hver dag, gerne varieret motion

Gå omkring 10.000 skridt dagligt 

 

sundhed-fysisk2

 

En god frisk gåtur i sneen, i regnvejret, i skoven eller på stranden i solskin. Uanset vejr og omgivelser, så er det altid godt at komme ud og gå en tur. En frisk og rask gåtur rører næsten alle vores muskler, og ligesom andre former for motion får det kroppen til at danne endorfiner, som giver godt humør og en følelse af velvære. Der er rigtig mange måder at være fysisk aktiv på, men skal vi have gavn af det, så er det vigtigt, at vi får sved på panden og pulsen op minimum 3 gange om ugen, men gerne hver dag. Vi kan sagtens være aktive ved at gøre rent, cykle i byen og handle eller lave havearbejde. Helt fra starten ved skabelsen satte Gud de første mennesker til at lave havebrug: "Han skulle dyrke og vogte den (jorden)" 1 Mos 2,15 (tilføjet parentes). Ikke at vi alle skal være landmænd, men at dyrke en lille have er et godt supplement til andre former for fysisk aktivitet, og det giver os samtidig mulighed for at spise de friske og hjemmedyrkede frugter og grøntsager.

Der er så mange gavnlige effekter ved at være fysisk aktiv. Vi både forebygger og helbreder. Sundhedsstyrelsen har lavet en liste over de hidtil kendte effekter af fysisk aktivitet, og det er en lang liste. Denne liste på over 30 sygdomme, som forebygges ved fysisk aktivitet, er kun blevet længere de sidste par år grundet mere forskning.