hvileHvile

  • Regelmæssigt øger effektiviteten
  • Øger koncentrationsevnen
  • Øger indlæringsevnen
  • Kan være fysisk træning efter en lang arbejdsdag indendørs
  • Kan være afslapning efter en fysisk anstrengende dag

Tips

Sæt afslapning på kalenderen og få plads til mere

Mangel på søvn svækker immunforsvaret

Hviledagen er vigtig hver uge - vi er skabt til at hvile en dag om ugen

 

 

sundhed-hvile2

Er det ikke skønt at vågne efter en dejlig nats søvn?

At strække kroppen og være fyldt med energi til dagens gøremål. Vores krop elsker søvn, gerne 7-8 timer. Mens vi sover, gennemgår vores krop en masse forskellige processer, der rydder op og smider ud af det, vi har fyldt os med. Det er vigtige processer for at kunne fungere næste dag. Vi må indse, at vi lever i en hverdag, hvor vi helst skal præstere fuldt ud hele dagen, alle ugens syv dage, så søvn er noget, vi skal prioritere.

Men hvile for kroppen handler ikke kun om søvn. Vores krop har også brug for at lave noget andet, end det vi gør til hverdag. Fx er en aktiv ferie hvile for kroppen, fordi vi ofte gør andre ting end det, vi plejer - det er hvile fra de daglige gøremål. I vores krop har vi også en cyklus, hvor vores krop fungerer bedst ved, hvis vi hver 7. dag holder fri og hviler. Det er en cyklus, som Gud har lagt ind i os helt fra begyndelsen ved skabelsen, hvor han gav os sabbatten (vores lørdag) (1 Mos 2,2-3; 2 Mos 20,11) som hviledag. Han skabte den syvende dag til at hvile fra hverdagens gøremål for at bruge mere tid med familie og venner og bruge tid med ham.

Gud ønsker også at give os hvile fra alle de bekymringer, der tynger os i livet. Han siger i Bibelen: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt 11,28 Det er den ægte hvile, Guds hvile.